UDM47
UDM blev i år slået sammen Laser DM og holdt i forbindelse med DS Grand Prix stævnet i Sønderborg.

Desværre var der ikke ret mange Lasersejlere til start – et samlet antal på under 40 deltagere er ikke meget til sammenligning med de foregående 2 år, hvor over 50 sejlere var til start i Laserklasserne.

Vi håber naturligvis på at der kommer flere sejlere til stævner næste år.

 

Gode rammer og en fremragende afvikling på banen (tak til Gert Schumann (Gråsten) og hans team) resulterede i at vi fik 5 sejladser lørdag og 4 søndag.

Det tog lidt tid indtil vi kom i gang lørdag, fordi en stærk vinddrejning samt skyer med kraftige byger gjorde det svært at have stabile forhold – men det lykkedes. Det blev en lang dag med kraftig vind som også fortsatte søndag.

Efter sejladsen lørdag var der som sadvanlig Lasers corner, hvor sejlerene og pårørende samledes om pølser og en vand/øl. Det er altid en hyggelig situation at få snakket om løst og fast efter en sejladsdag.Tak til familien Rost for grillen.

 

Om aftenen var der generalforsamling – referat kan læses på hjemmesiden under "Referater".

Det er første gang at de nye DM statutter gøre sig gældende. Væsentligste ændringer er at 4.7 nu er optaget som ungdomsklasse med UDM status samt at minimum antal deltagere for OL klasser blev sænket fra 10 til 5.

 

Der blev kåret følgende mestre/vindere.

For 4.7 var der lige præcis ikke nok deltagere til at der kunne kåres en Ungdomsmester. Men vi har stadigvæk vores klassemesterskab i 4.7.

De første tre blev

  1. Josephine Heegaard (Egå) (klassemester 4.7 (vandrepræmie))
  2. Emil Christensen (Egå)
  3. Daniel Whittle (SKB)

For Radial var der nok deltagere til at kåre en ungdomsmester (unisex), som også blev klassemester for Radial drenge. De første tre er

  1. Johan Schubert (Horsens) (ungdomsmester radial) (klassemester radial drenge (vandrepræmie))
  2. Christian Winkler (Horsens)
  3. Michala Høeg (KDY)

Hos Radial damer er der normalt et DS Danmarksmesterskab, men der kræves minimum 5 damer. Der var kun 4 kvindelige deltagere i radialklassen, selvom vi forsøgte at finde en 5. deltager. Så der kunne ikke uddeles officielle DM Danmarksmesterskabs medaljer i Radial damer.

 

LAD bestyrelse besluttede sig dog for at tildele vandrepræmien alligeved til Michale Høeg.

 

De tre bedste kvindelige deltagere er

  1. Michala Høeg (KDY) (vandrepræmie bedste kvindelige sejler)
  2. Ninna Tove Johansen (SNV)
  3. Julie Erhardsen (Egå)

 

Hos Laser standard var der tilstrækkelig antal deltager for at kåre en DIF mester. De tre bedste standard sejlere var:

  1. Christian Rost (DIF Danmarks mester)(vandrepræmie standard)
  2. Kenneth Frederiksen (Sønderborg)
  3. Christian Gunni (KDY)

Hos mastersejlerne blev vinderne

  1. Christian Gunni (klassemester standard master)(vandrepræmie)
  2. Michael Faubel (SNV)
  3. Torben Gravenhorst (Frederikssund)

Sønderborg var anden rangliste stævne – det sidste bliver i Skælskør om to uger. Jeg vedlægger den foreløbige rangliste efter 2 stævner – så kan alle se, hvor de ligger p.t.

Link til rangliste - link

Håber at se alle i Skælskør igen.

God sejlads indtil da – nyd det i det herlige vejr med god vind og det stadigvæk varme vand.

 

Med sejler hilsen

Michael Faubel

 

Billeder fra præmieoverrakkelsen:

 

UDM47
Laser 4.7 vinderne (klassemesterskab)

UDMradial drenge
Laser Radial Ungdomsmesterskab

UDMstandard
Laser Standard DIF Danmarksmesterskab

UDMmaster
Laser Standard masters (Klassemesterskab)