harboe

Sidste ranglistestævne blev afholdt i Skælskør (Harboe-cup).

Som i de foregående år startede alle sejlere fra Kobæk strand (en masse sand at slæbe jollevognene igennem).

Stævnet er traditionelt rigtig godt besøgt, og også i år var der et stort Laser felt i de forskellige klasser. Med 10 4.7sejlere, 17 radialer og 11 standard sejlere var vi næsten 40 deltagende både.

Dejligt at se, at rigtig mange klubber var med – også nye og mindre klubber stiller nu igen med lasersejlere til stævner ????

Det blev et forblæst stævne med 4 sejladser lørdag og henholdsvis 2/3 søndag. Med vind på 6-8 m/s i middelvind og stød op til 12-15 m/s, blev der rykket grænser hos mange sejlere, der ikke har sejlet meget i hård vind i år. Så fysikken skal være på plads  i den slags vejr.

Lasers corner var igen tilstede lørdag efter sejladsen, og er stadigvæk et attraktivt tilbud for lasersejlerne, hvor de får en hyggelig snak og en pølse samt drikkevarer.

Resultaterne for ranglisten ligger på LADs hjemmeside link

Laser 4.7

  1. Josephine Heegaard (Egå)
  2. Daniel Whittle (SKB)
  3. Puk Andersen (SNV)

Laser radial drenge

  1. Johan Schubert (Horsens)
  2. Christian Winkler (Horsens)
  3. Christian Spodsberg (Middelfart)

Laser radial damer/piger

  1. Michala Norsell (KDY)
  2. Anna Munch (KDY)
  3. Julie Erhardsen (Egå)

Laser Standard

  1. Christian Rost (Egå)
  2. Kenneth Frederiksen (Sønderborg)
  3. Nicholai Mikkelsen (SKB)

Laser Masters

  1. Michael Faubel (SNV)
  2. Christian Gunni (KDY)
  3. Torben Gravenhorst (Frederikssund)

Vinderne kan ses på billedet:

Johan Schubert mangler på billedet. Michala holder vandrepræmier for radial drenge, idet radial piger halvmodel ikke var til rådighed ved præmie overrækkelsen.