|
§ 1 Indhold og formål Laser Association Denmark har udarbejdet disse statutter, der har til formål at muliggøre beregning af en rangliste til brug for tildeling af pladser ved samtlige stævner, hvor LAD udtager sejlere. § 2 Valg af stævner og anvendelse Der afvikles hvert kalenderår minimum 3 og maksimalt 4 ranglistestævner, hvoraf Senior-DM indgå som det ene. Det tilstræbes at stævnerne:
Ranglistestævnerne følger kalenderåret, og der vil efter afvikling af årets sidste ranglistestævne blive offentliggjort en samlet rangliste samt ranglistevinder for såvel Laser Standard, Laser Radial og Laser 4,7, såvel for piger som for drenge. Udtagelse efter ranglisten til eksempelvis EM og VM i 2013 sker på baggrund af udtagelsessejladserne foregået i 2012, og denne danner grundlag for udtagelser frem til næste udtagelsesserie er afsluttet i 2013 etc. For at kunne deltage i Laser Association Denmarks rangliste skal man være medlem af LAD. Vores hensigt er at sejle 5 sejladser om dagen med en target time på 30 minutter. Bestyrelsens beslutning om valg af ranglistestævner offentliggøres senest 4 uger før afholdelse på www.lasersailing.dk. § 3 pointberegning og -lighed Det samlede stævneresultat indregnes i ranglisten med et pointtal, der svarer til sejlerens endelige nettosum i stævnet. Afvikles bare ét af ranglistestævnerne med puljesejlads eller medalrace, benyttes pointtal svarende til deltagerens slutplacering. Med ”nettosum” menes pointtal efter fradrag af det antal fratrækkere, der er gældende for det pågældende stævne. Med ”deltagerens slutplacering” menes, at deltager f.eks. 3 sejlere i et stævne med 30 deltagere og opnår de stævneplaceringerne som 1, 3 og 5, vil de tildeles hhv. 1, 3 og 5 point. Sejlere, der ikke deltager det pågældende ranglistestævne, tildeles 31 point. Hvis deltagerenes slutplacering anvendes, er det uden betydning om et ranglistestævne omfatter indledende sejladser, efterfulgt af finalesejladser, og afslutning med medalrace, - om sejlerne opdeles i puljer eller sluttelig har sejlet lige mange sejladser i det pågældende stævne. Sejleren med det laveste samlede pointtal vinder ranglisten ect. I tilfælde af pointlighed i ranglisten mellem to eller flere sejlere, skal hver sejlers pointtal fra ranglistestævnerne opstilles i rækkefølge med de bedste først, og ved de pointtal, hvor der først er forskel, skal pointligheden brydes til fordel for de(n) sejler(e), der har de(t) bedste pointtal. Hvis der stadig er pointlighed mellem to eller flere sejlere, skal sejlerne rangordnes efter deres pointtal i det sidste ranglistestævne. Yderligere pointlighed brydes ved at anvende de berørte sejleres pointtal i det næstsidste ranglistestævne, og så fremdeles indtil alle pointligheder er brudt. § 4 Godtgørelse og beregning heraf Ansøgning om godtgørelse skal være afgivet skriftligt til bestyrelsen senest 3 uger inden afholdelse af det ranglistestævne, der søges godtgørelse for. Godtgørelse kan kun af bestyrelsen afgives såfremt:
Der kan pr. sejler maksimalt gives godtgørelse til ét ranglistestævne. Godtgørelse beregnes som gennemsnittet af sejlerens point fra ranglistens øvrige stævner, så godtgørelsen kan først beregnes efter afvikling af årets sidste ranglistestævne. § 5 i øvrigt Bestyrelsen kan beslutte, at en sejler, foruden sin plads på ranglisten i sin respektive klasse, tillige kan have en plads på én eller flere af de øvrige ranglister for sit køn. Rangorden for Laser Standard: Laser Standard, Laser Radial, Laser 4.7 Rangorden for Laser Radial: Laser Radial, Laser 4.7, Laser Standard Rangorden for Laser 4.7: Laser 4.7, Laser Radial, Laser Standard Statutterne blev godkendt på den ekstraordinære generalforsamling i Kerteminde, den 28. februar 2010 og kan fremadrettet alene ændres på en generalforsamling ved simpelt flertal. Statutterne blev ændret på den ekstraordinære generalforsamling i Egå, den 24. november 2012 og kan fremadrettet alene ændres på en generalforsamling ved simpelt flertal. |
| Download Udtagelsesstatutter 2012 i pdf - klik hér |





