Laser Association Denmark

... for alle med interesse for Laser-sejlads

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Månedens portræt

Månedens portræt af en Laser-sejler
Her på siden vil der hver måned komme et nyt portræt af en Laser-sejler. I vil kunne læse om en masse Laser-jollesejlere og lære Laser-jollens styrker og eventuelle svagheder bedre at kende samt læse om hvordan disse har ført til både udfordringer og uforglemmelige oplevelser.

Det bliver personlige fortællinger, som vi håber bliver spredt med glæde til resten af sejler-Danmark, så vi alle kan være med til at gøre opmærksomme på Laser-jollens mange muligheder.



Christian Gunni Pedersen - månedens portræt februar 2012

Email Udskriv PDF

 


Februar 2012 - månedens portræt af Laser-sejleren Christian Gunni Pedersen

 

Navn: Christian Gunni Pedersen
Alder: 49 år

Klasse:

Laser Standard
Vægt: 80 kg

3 ord, der beskriver mig som sejler som:

Aktiv, målrettet og entusiastisk

Jeg valgte Laserjollen fordi…:

Jeg valgte Laser-jollen fordi den passer til min vægt og den er fysisk krævende. Det er en éntype med meget simpel rigning hvilket betyder det er sejlerens evner og ikke pengepung der er afgørende.

Mit mål med Laser-sejlads…:

Mit mål med Laser-sejlads er at have det sjovt samt få motion og frisk luft.

Til hverdag sejler jeg…:

I hverdagen sejler jeg i Rungsted når det blæser over 5 m/s ofte kl. 7 – 9 om morgenen inden jeg tager på arbejde.

 

Det sjoveste ved at sejle Laser…:

Det sjoveste ved at sejle Laser er de tætte dueller og kammeratskabet

Min bedste Laser-jolleoplevelse:

Min bedste Laser-jolleoplevelse: Var en plat læns i Hayling Island 2010 til master VM i 12 m/s og modstrøm med 2 meter høje bølger og hård konkurrence.

Et godt råd til andre, der overvejer Laser-jollen…:

Find nogle kammerater at sejle med. Du skal synes det er sjovt at træne en masse timer på vandet og fysisk på land. Bliv ikke afskrækket de første par gange i blæsevejr, du får ømme muskler og kæntrer en masse gange, men øvelse gør mester.

Christian Gunni Pedersen til venstre - Laser-sejler i mange år!

 

Thorbjørn Schierup - månedens portræt januar 2012

Email Udskriv PDF

 


Januar 2012 - månedens portræt af Laser-sejleren Thorbjørn Schierup

 

Navn: Thorbjørn Schierup
Alder: 21 år

Klasse:

Laser Standard
Vægt: 85 kg

3 ord, der beskriver mig som sejler som:

Selvstændig, målrettet og engageret

Jeg valgte Laserjollen fordi…:


Jeg sejlede Europajolle i starten af mine teenageår og var rigtig glad for at sejle enmandsjolle. Samtidig kunne godt tænke mig at sejle på et højere niveau og jeg var derfor aldrig i tvivl om at det skulle være en olympisk klasse. Min størrelse og vægt passede til Laser'en, så den faldt valget på.

Mit mål med Laser-sejlads…:

Mit mål med Laser-sejlads er for den kommende sæson at blive udtaget til OL og lave et hæderligt resultat.

Til hverdag sejler jeg…:


rundt omkring i verden. Når jeg er hjemme, sejler jeg ud fra Aarhus med de fleste andre danske Laser Standard sejlere.

 

Det sjoveste ved at sejle Laser…:


er når jeg vinder, og at man altid er ude i det gode vejr!

 

Min bedste Laser-jolleoplevelse:

var da jeg vandt U21 VM i 2010. Det var dejligt endelig at være den bedste.

Et godt råd til andre, der overvejer Laser-jollen…: Se at komme i gang! Gå hen til en af de bedste i klassen og spørg om han vil hjælpe dig med tilrigning, teknik etc. Det vil han helt sikkert, og du får en meget bedre og sjovere start!

 

Amalie P. Stubdrup - månedens portræt december 2011

Email Udskriv PDF

 


December 2011 - månedens portræt af Laser-sejleren Amalie P. Stubdrup

 

Navn: Amalie P. Stubdrup
Alder: 16 år

Klasse:

Laser 4.7
Vægt: 57 kg

3 ord, der beskriver mig som sejler som:


Fokuseret, engageret, sejlglæde

 

Jeg valgte Laserjollen fordi…:


Jeg oprindeligt sejlede E-jolle, men da jeg flyttede til Sydspanien, var Laser jollen et helt indlysende valg, da denne jolle er den dominerende bådklasse med store felter på 60-70 både, gode træningsforhold og erfarende trænere. Jeg har siden hen fået bekræftet, at det var det rette valg.

Mit mål med Laser-sejlads…:


For mange sejlere er OL den helt store drøm, og det gælder også for mig. Indtil da, er det mit mål, at opretholde stor sejlglæde, stabile gode præstationer og hele tiden udvikle mig.

Til hverdag sejler jeg…:


I Club Nautico de Trocadero i Puerto Real, ved Cadiz. Sammen med 14 andre Laser sejlere, og vores gode træner David Villalpando Alvarez.

Det sjoveste ved at sejle Laser…:


En stor og vigtig del af det er det sociale. Med Laseren udfordres jeg og får kamp til stregen til stævnerne.

 

Min bedste Laser-jolleoplevelse:


 

 

Jeg begyndte at sejle laser i september måned i år, men allerede nu har jeg haft nogle rigtig gode sejl oplevelser. Blandt andet ved de spanske mesterskaber, hvor der deltog 130 Laser 4.7. Det blev afholdt i Melilla (nord Afrika), som ligger ud til middelhavet.

Se video klip:

http://www.youtube.com/watch?v=52x_C0ol0q0&feature=related
Et godt råd til andre, der overvejer Laser-jollen…:

Hvis du er i tvivl om du vil starte i Laseren, så bare spring ud i det. Laseren vil overraske dig på en positiv måde, på mange områder.


 

Céline Behr Carlsen - månedens portræt november 2011

Email Udskriv PDF

 


November 2011 - månedens portræt af Laser-sejleren Céline Behr Carlsen

Navn: Céline Behr Carlsen
Alder: 16 år

Klasse:

Laser Radial
Vægt: 66 kg

3 ord, der beskriver mig som sejler som:

Målrettet, engageret, aktiv



Jeg valgte Laserjollen fordi…: drømmen om OL altid har været en af mine største. Jeg har altid set Laser'en som en flot båd og som den optimale udfordring for mig.

Mit mål med Laser-sejlads…: er helt klart OL en gang i fremtiden, men det store mål for sæson 2012 er ISAF Youth Worlds, hvilket er et af de nok største ungdoms-events i verden.

Til hverdag sejler jeg…:

på Oure, hvor jeg også går i 2.z på gymnasiet.

Det sjoveste ved at sejle Laser…: er Laser'en! – men skulle man pege på en konkret ting, er det nok det store internationale konkurrence og de mange venskaber, man skaber verden over.

Min bedste Laser-jolleoplevelse:

 

Rent kapsejladsmæssigt har min vildeste oplevelse indtil videre været den sidste sejlads til Ungdoms VM i La Rochelle 2011. Jeg skulle hente 17 point på en englænder for at finde bronze i U-17 kategorien. Det var en ret intens sejlads i forholdsvis let vind, men med en del taktisk spil og en masse koncentration hentede jeg præcis de manglende point. Det var så nervepirrende, men samtidig giver det et ”kick”, og når jeg tænker tilbage på den sejlads, får jeg stadig sommerfugle i maven.

Et godt råd til andre, der overvejer Laser-jollen…: Anskaf dig et fitness kort! Det er ingen hemmelighed at Laseren er en fysisk utrolig hård jolle, så styrke- og konditionstræning kan man ikke komme uden om, i hvert fald ikke, hvis man skal sejle stærkt.



 


JPAGE_CURRENT_OF_TOTAL