Præmietagerne i Laser Radial ved årets første rangliste i Skive
Fra venstre Christian G. Rost (2), Sarah Gunni (1), Carsten Faubel (3)
Foto: Flemming Rost

LAD's første ranglistestævne afholdt i Skive

De udenlandske stævner, der indgår i den internationale udtagelse, er overstået, og sejlerne fik i weekenden taget hul på de danske stævner, der tilsammen udgør den danske rangliste.


Skive Sejlklub og Maritim Center Skive var weekenden værts for årets første ranglistestævne, der samtidig var debut på anvendelse af de nye ranglistestatutter, der blev vedtaget på efterårets generalforsamling i Åbenrå.
Der skal lyde en stor tak til Skive Sejlklub og Maritim Center Skive, der med Niels Sohn i spidsen løste værtsopgaven på fornemste vis. Fra første henvendelse i vinter til vi alle igen havde havde forladt de fantastiske faciliteter i Skive har LAD fået en kompetent, samarbejdsvillig og venlig behandling. Niels Sohn afsluttede stævnet med en bemærkning om at vi ville være velkommen tilbage - og det er slet ikke usandsynligt, at det bliver aktuelt.

 


De nye ranglistestatutter betyder, at vi nu sejler 5 sejladser pr. dag med target-time på 30 minutter på op-ned-bane med målgang på læns. I lørdagens friske vind var banen 0,5 sømil lang, hvilket passede meget præcist. Søndag var vinden svagere uden dog at være svag, og her var banelængden 0,4 sømil. Det gav omsejlingstider mellem 24 og 28 minutter. Det er mit indtryk, at konceptet virkede efter hensigten.

2. og 3. ranglistestævne afholdes hhv. 28-30 september i Egå og 06-07 oktober, muligvis i Kerteminde men måske på Øresund.

Nedenfor er link til resultaterne fra weekendens stævne, men også til de internationale stævner, der indgår i den internationale udtagelse.

Link til LAD rang 1 - Skive - klik hér

Link til Int. udtagelse Laser Radial piger - Weymount - klik hér

Link til Int. udtagelse Laser Radial drenge - Göteborg - klik hér

Link til Int. udtagelse Laser Standard - Kiel - klik hér

 

Præmietagerne i Laser Standard ved årets første rangliste i Skive
Fra venstre Thorbjørn Schierup (2), Jesper Stålheim (1), Michael Hansen (mgl) (3)
Foto: Flemming Rost

 

 



Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler